DS Spirit

DS Spirit

Vores DNA

DS, et mærke med tradition for avantgarde, ypperlighed, innovation og teknologi
DS, et mærke, som udfordrer de eksisterende normer for at gå længere end bilkundernes forventninger.
DS er sensuel og iøjnefaldende, hvad angår dens stil, sit raffinement og sin perfektion ned til mindste detalje
DS er født i Paris og repræsenterer den franske luksusindustris bedste fagmænds knowhow

“Siden det blev skabt i 2014, har det franske bilmærke DS
bygget på en enestående arv fra DS 19, som blev ’født’
for næsten 60 år siden. Denne legendariske bil repræsenterer værdierne
innovation, ypperlighed og avantgardisme. Sammen med dens søster, SM,
symboliserer de franske biler i topklasse.
Som DS fra 1955 forener nutidens DS’er iøjnefaldende
stil og teknologi, komfort og dynamik, ædle
materialer og raffinement. Historien fortsætter, for at disse to bogstaver
fortsat vil repræsentere luksus i biler verden rundt.”

Yves Bonnefont
Generaldirektør for DS-mærket

Løfter

DS står for en bemærkelsesværdig stil, et absolut raffinement og en perfekt ligevægt mellem dynamik og komfort i et teknologisk ’skrin’.

DS personificerer i sine modeller luksus-knowhow på fransk maner.
DS-Mærket er født i Paris og er inspireret af det bedste knowhow inden for luksus-håndværk og sine ingeniører på forkant. Kreativitet og ekspertise giver et vovet og besnærende løfte:
– Avantgardistisk design
– Et helt igennem teknologisk produkt
– Raffinement og opmærksomhed på detaljerne
– Dynamisk hyperkomfort

Avant-garde design

Avantgarde-ånd, innovation, knowhow, teknologi, opkoblingsmuligheder, stil og ypperlighed: DS’ avantgarde-ånd er en nøgleværdi, der har domineret tankegangen, og som rydder vejen til en lovende fremtid. Ny DS 5 blev præsenteret på messen i Genève i marts 2015 og repræsenterer positioneringen og avantgarde-ånden. Den giver også en idé om fremtidens DS-modeller.

Med en silhuet, der tryllebinder ved første øjekast, og en stærk, elegant og fængslende stil forener DS-modellerne et spil af kontraster mellem de stramme linjer, de i detaljer gennemarbejdede grafiske elementer og de frydefulde kurver.

Raffinement

Udvendigt og indvendigt er nøgleordene for DS raffinement og sans for detaljer. Der er gjort noget særligt ud af hver detalje! Et bevis derpå er DS-rasteren ved forlygterne, hvilket gør forenden til en unik kreation.
DS’ sans for detaljer udmønter sig også i anvendelsen af autentiske materialer såsom aluminium på dørbeslagene, metallet på gearknoppen og læderet. Autentiske materialer anvendt på enestående og unik vis, som det kan ses på lædersædernes indtræk i urremsmønster. Det er et af de sjældne mærker, der fås med tre slags læder, især fuldnarvet nappalæder og semianilin-læder, der er en af de smukkeste lædertyper i verden, sjældent brugt i bilbranchen.
For at kunne opfylde dine ønsker har DS-mærket et stort udvalg af nye ind- og udvendige individualiseringsmuligheder, der gør det muligt for dig at markere din identitet og elegance.

Iøjenfaldende teknologi

Teknologisk intelligens i kørslens tjeneste; effektiv og intuitiv betjeningsergonomi; opkoblingsmulighed i takt med den digitale verden; effektive og højtydende motortyper… Utroligt mange fordele karakteriserer nutidens DS’er, som er højteknologiske produkter!

Teknologien tjener ikke blot de tekniske præstationer, men også stilen:
– DS LED vision-lygterne har et futuristisk og avantgardistisk træk.
– Og så er der DS 5’s kabine, der bringer dig ind i et luftfartsunivers via ’cockpittet’, head up-displayet, knapperne osv.
– Og lad os ikke glemme de mobile opkoblingsmuligheder via berøringsskærmen med forbindelse til smartphonen og de mange tilknyttede tjenester.
Med DS får man en iøjnefaldende iscenesættelse af teknologi, der er Mærkets luksusunivers værdig, eftersom Mærket bibringer en ypperlig og unik fascination til hver model.

Dynamisk komfort

DS står også for kompromisløs komfort og exceptionelle køreoplevelser ved rattet. Ud over indtrækkets komfort, valget af ædle materialer, sædernes massagefunktion og motortyperne repræsenterer DS-Mærket en vision om bildynamik, der stræber efter en rolig og stimulerende optræden. Motortyperne, der svarer perfekt til DS-modellernes dynamiske temperament, sørger for høj ydeevne uden at gå på kompromis med miljøet, eftersom Mærkets motorer opfylder Euro 6-normen.