Formel E 2021: Første sejr i Rom

DS TECHEETAH vandt i Rom for første gang i sæsonen takket være en fantastisk præstation af Jean-Éric Vergne bag rattet i den nye DS E-TENSE FE21.
DS Automobiles vandt sin første sejr ved racer weekenden i Rom. I første runde giver Jean-Éric Vergne sæsonens første sejr til DS TECHEETAH bag rattet i den nye DS E-TENSE FE21. På trods af de vanskelige forhold i andet løb scorede António Félix da Costa vigtige point til ABB FIA Formel E Verdensmesterskab.
3. runde, lørdag d. 10. april.
Der kunne ikke have været en bedre debut for den nye DS E-TENSE FE21, da Jean-Éric Vergne tog den til podiets højeste trin i sit første løb nogensinde i Rom i den tredje runde af mesterskabet. Løbet startede bag safety car, da regnen dukkede op igen, men Vergne mestrede forholdende og holdt sig hele tiden i top 5 og brugte klogt sine ATTACK MODES til at udveksle positioner med de førende biler på en mesterlig måde. Årets første sejr for franskmanden giver ham også mulighed for at åbne sin mesterskabsscoring. António Félix Da Costa kom fremragende tilbage, klatrede sig op til P10, men efter at have brugt sin FANBOOST til en smuk overhaling punkterede han og blev tvunget til at være i pit resten af løbet.
4. runde, søndag d. 11. april.
DS TECHEETAH-holdet havde en mindre produktiv søndag til det andet løb i Rom. Det er for det meste de våde forhold, der forstyrrede DS Automobiles kørere under kvalifikationssessionen. Med Da Costa på P15 i feltet og P20 for Jean-Éric Vergne, måtte vores kørere kæmpe for at klatre flere positioner op. Efter at have genvundet otte pladser, krydsede António Félix Da Costa målstregen som den syvende og scorede sine første point med den nye DS E-TENSE FE21. Med start i bunden af feltet lavede Jean-Éric Vergne en masse overhalinger for at slutte som den 11. og missede derved point til DS TECHEETAH.
Med en sejr i den første løbs weekend i Rom scorede den nye DS E-TENSE FE21 sæsonens første point til ABB FIA Formel E Verdensmesterskabet. DS TECHEETAH står på tredjepladsen i den foreløbige holdrangering og sigter mod nye titler i slutningen af sæsonen.