March 24, 2017

DS AUTOMOBILES BLIVER OFFICIEL FORMULA E PRODUCENT

DS AUTOMOBILES BLIVER OFFICIEL FORMULA E PRODUCENT

Dette langsigtede engagement vil øge DS’ ekspertise indenfor produktion af elbiler og med stor sandsynlighed fremskynde tilbuddet af elektriske gadebiler, en process, der allerede er begyndt med DS 7 CROSSBACK, der tidligere på måneden blev præsenteret med en plug-in hybrid løsning.

Det moderne racerløb, som besøger fire kontinenter og storbyer som; Hong Kong, Montréal, Marrakesh, Buenos Aires, Paris, Berlin og New York, passer perfekt sammen med DS Automobiles’ avantgarde tilgang til mobilitet. Især løbenes mulighed for at være tæt på offentligheden samt den innovative og moderne tilgang har overbevist det franske mærke til at løfte sit engagement til et spændende nyt niveau.

DS Automobiles, som har været aktivt involveret i FIA Formel E mesterskabet gennem sin motorsports afdeling – DS Performance i samarbejde med DS Virgin Racing siden 2015/2016, tager hermed et vigtigt skridt opad i sit engagement. For at markere sin anden sæson i disciplinen (2016/2017), introducerede DS Performance sidste efterår DSV-02, en bil der er designet og udviklet på mærkets motorsport hovedkvarter i Versailles nær Paris i Frankrig. DS Automobiles vil fra FIA Formel E mesterskabets femte sæson (2018/2019), og for en periode på mindst tre år frem bygge elektriske formel-racere.

Dette initiativ vil uden tvivl bidrage positivt til udviklingen af DS Automobiles’ sortiment af elektriske gadebiler med DS 7 CROSSBACK, der blev afsløret på dette års Geneve Motor Show, som første skud på stammen.

Yves Bonnefont, CEO for DS mærket, udtaler: ” Jeg er overbevist om, at Formel E er fremtidens motorsport, og vi er stolte af, at være udvalgt af FIA [Fédération Internationale de l’Automobile] som officiel producent. Motorsport tjener som et enormt forskning- og udviklingslaboratorium, og den teknologiske bro, som DS Automobiles og DS Performance har skabt, giver den store fordel, at vi kan give vores kunder adgang til højtydende elektriske og hybrid modeller.”    Xavier Mestelan Pinon, DS Performance direktør, siger: “DS Automobiles er et ungt mærke og DS performance blev først grundlagt i august 2015. Det, at være én af mesterskabets officielle producenter, giver os mulighed for at øge vores forsknings- og udviklingsaktiviteter yderligere og bidrage til ”elektrificering” af DS modelprogrammet. FIA Formel E mesterskabet tyder på, at blive en revolution inden for motorsporten, og vi er stolte af at være en afgørende del af den udvikling.”