DS Automobiles bliver ny titelsponsor for det franske SailGP-hold
Et nyt univers for udfoldelse, der er synonym med topkvalitet, performance og passion.
Et fælles fransk projekt
Siden 2024 har K-Challenge stået for udviklingen af det franske SailGP-hold med en langsigtet plan for øje. Med DS Automobiles som ny titelsponsor tages næste skridt i samarbejdet. Det styrker gruppen af eksisterende partnere – blandt andre ALL Accor, L’Oréal-gruppen og Leyton – som deler den samme franske ambition: at opbygge et sportsprojekt, der både skaber resultater, troværdighed og værdi.
Som ny titelsponsor for det franske SailGP-hold træder DS Automobiles ind i et fransk projekt med fokus på topkvalitet, performance og effektivitet. DS Automobiles SailGP Team France bliver en central aktør i en ny generation af elitesport, hvor teknologi, passion og miljøansvar hænger sammen.
« Jeg er utrolig glad for partnerskabet mellem DS Automobiles og det franske SailGP-hold. Vi deler den samme ambition: at løfte fransk topkvalitet til det højeste niveau gennem teknologi og innovation. »
Xavier PEUGEOT, administrerende direktør for DS Automobiles
« DS Automobiles deler den samme kultur som os - en kultur præget af høje standarder, mod og sans for detaljen. Dette titelsponsorat for de næste fire sæsoner styrker et fransk projekt med sin helt egen kurs, der er skabt til at præstere stabilt over tid og bære en stærk sportslig ambition. »
Stéphane KANDLER, CEO for K-CHALLENGE
SailGP fungerer som en slags testbane under åben himmel, hvor mennesker og teknologi arbejder tæt sammen. På det her niveau træffes beslutningerne på baggrund af data, og tempoet er højt – præcis det miljø, DS Automobiles trives i.
Som fransk bilmærke med fokus på luksus har DS Automobiles en klar plan for fremtidens transport, hvor design, ny teknologi og komfort går hånd i hånd. Med rollen som titelsponsor for det franske SailGP-hold viser mærket, at det bakker op om projekter, der kombinerer godt håndværk, effektivitet og synlighed på den internationale scene.
I SailGP spiller bæredygtighed en stor rolle. Holdene skal begrænse deres aftryk og tænke grønt i alt, hvad de gør. Det understøttes af deres "Impact League" – en ekstra konkurrence ved siden af selve ræset, hvor den grønne indsats belønnes. Her går det franske hold naturligvis også efter at ligge helt i front.
DS var det første luksusmærke, der gik ind i Formel E tilbage i 2015. Nu tager de skridtet ind i SailGP sammen med det franske hold. For DS er motorsport en måde at sætte fart på udviklingen af ny teknologi, som senere kommer med ud i de biler, vi kører til hverdag. Erfaringerne fra baner verden over lander direkte hos dem, der udvikler mærkets serieproducerede biler.
Den tilgang passer godt til SailGP, som fungerer som en global platform for nye løsninger. Det samme gælder for K-Challenge, der arbejder målrettet på at gøre sejlads og skibsfart mere bæredygtig. Gennem deres "LAB" tester de idéer, der skal gøre en reel forskel på sigt.
Uanset om det er på vandet eller på vejen, vil DS Automobiles, K-Challenge og det franske hold rykke endnu længere – med stil, ordentlighed og fokus på miljøet.