DS N°7

DS N°7: Førsteklasses SUV

For første gang siden etableringen i juni 2014 fornyer DS Automobiles en af sine modeller med introduktionen af DS N°7, som afløser mærkets hidtidige bedst sælgende model, DS 7

Pressemelding - 18. marts 2026

 

• Ligesom forgængeren placerer DS N°7 sig i premiumsegmentet blandt kompakte SUV’er og kombinerer rummelig kabineplads med et lyst og raffineret interiør

• DS N°7 introducerer mærkets nyeste førerassistentsystemer og teknologier. Blandt dem er DS DRIVE ASSIST 2.0, DS NIGHT VISION, DS PIXELVISION, et udvidet head-up-display og den nyeste generation af connectivity-funktioner

• DS N°7 bygges på en multi-energi-platform og tilbydes både som elbil og i hybridversioner. Den fuldelektriske E-TENSE FWD LONG RANGE-version, med batteri produceret i Frankrig på ACC Gigafactory, har en WLTP-rækkevidde på op til 740 km.

 

“Efter lanceringen af N°8, vores fuldelektriske topmodel med en rækkevidde på op til 750 km, efterfulgt af N°4, en sedan med flere drivlinjer, bygger introduktionen af N°7 videre på et stærkt momentum hos DS Automobiles.

Som den første modelopdatering i vores unge premiummærkes historie repræsenterer DS N°7 et nyt kapitel for mærket og med en kombination af raffinement, komfort og teknologi udgør den en vigtig strategisk milepæl.”

Xavier Peugeot, CEO for DS Automobiles

 

 

DS N°7: Ny generation af mærkets bedst sælgende model

DS Automobiles introducerer DS N°7, der afløser DS 7. Modellen placerer sig centralt i premiumsegmentet for kompakte SUV’er og viderefører forgængerens fokus på komfort, rummelighed og daglig anvendelighed.

Bredden på 1,90 m og højden på 1,63 m er uændret, mens længden er øget til 4,66 m i tråd med markedets udvikling. Den samlede forlængelse på 7 cm i forhold til forgængeren skyldes primært en 5 cm længere akselafstand, som nu er 2,79 m, hvilket forbedrer både bilens opbygning og pladsen i kabinen.

 

 

Formet af aerodynamik – skabt til rummelighed

DS N°7 er designet med fokus på både aerodynamik og god plads i kabinen. Den let buede taglinje afsluttes med en spoiler over bagklappen og bidrager til en luftmodstandskoefficient på 0,26.

Kabinen fremstår lys og rummelig takket være de store glasarealer. Bagdørene er forlænget, hvilket øger sidevinduernes størrelse med 30 %, og panoramaglastaget (ekstraudstyr) er 40 % større end tidligere. Selv i de elektriske versioner, hvor batteriet ligger under gulvet, er der fortsat god benplads til passagererne. Bagsæderne kan opdeles i forholdet 40/20/40, og et justerbart bagagerumsgulv gør det muligt at skabe en plan læsseflade.

Fronten introducerer mærkets nye lyssignatur med DS LIGHT BLADE-lygter kombineret med en oplyst DS LUMINASCREEN-grill. Bagtil fortsætter den lodrette DS LIGHT BLADE-lyssignatur, som også bidrager til bilens aerodynamik.

DS N°7 fås med fælge op til 21 tommer og i seks lakfarver, herunder den nye Silk Green. Der kan desuden vælges tag i kontrastfarve eller tofarvet lakering.

 

 

Elektrisk frihed

Den fuldelektriske DS N°7 E-TENSE har en rækkevidde på op til 740 km (WLTP) i FWD Long Range-versionen. Rækkevidden opnås blandt andet takket være et batteri på 97,2 kWh produceret i Frankrig samt en aerodynamik med en luftmodstandskoefficient på 0,26. Ved motorvejshastighed kan bilen køre mere end 450 km ved en gennemsnitshastighed på 120 km/t.

Modelprogrammet omfatter også en E-TENSE AWD Long Range med firehjulstræk og op til 679 km rækkevidde samt en E-TENSE FWD med et batteri på 73,7 kWh og op til 543 km rækkevidde.

DS N°7 E-TENSE kan hurtiglades fra 20 til 80 procent på omkring 27 minutter (31 minutter med 73,7 kWh-batteriet). Ladeeffekten når op til 160 kW mellem 20 og 55 procent, hvilket giver cirka 190 km rækkevidde på omkring 10 minutter.

Energiforbruget optimeres med regenerativ bremsning i tre niveauer og One Pedal-funktion.

Drivlinjer:

DS N°7 E-TENSE fås med tre elektriske drivlinjer:

  • FWD: 230 hk
  • FWD Long Range: 245 hk
  • AWD Long Range: 350 hk

AWD Long Range-versionen accelererer fra 0-100 km/t på 5,4 sekunder.

Modellen tilbydes også som hybrid. DS N°7 HYBRID 145 kombinerer en 1,2-liters turbobenzinmotor med en elmotor integreret i en seks-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

 

 

Teknologi og førerassistentsystemer

DS N°7 er udstyret med en række førerassistentsystemer og digitale funktioner, herunder:

  • DS PIXELVISION, kombinerer adaptive og dynamiske forlygter med kurvelys og blændfrit fjernlys. Systemet har en rækkevidde på op til 400 meter og registrerer andre trafikanter, analyserer deres bevægelse og tilpasser automatisk lyskeglen for at undgå blænding, samtidig med at vejen oplyses optimalt. Funktionen MAIN BEAM BOOST øger lysstyrken ved hastigheder over 80 km/t og forlænger rækkevidden til op til 520 meter på lige vejstrækninger. Ved hastigheder mellem 40 og 70 km/t aktiveres en ekstra sidelyskegle, som afhængigt af ratudslaget oplyser vejens sider og forbedrer udsynet i kurver. Lyset tilpasses automatisk efter kørselsforholdene med indstillinger for by, landevej, motorvej, regn og tåge.
  • DS DRIVE ASSIST 2.0, niveau-2 førerassistance med adaptiv fartpilot og vognbaneassistent.
  • DS IRIS SYSTEM 2.0, er bilens centrale infotainmentsystem og betjenes via stemmestyring eller den 16-tommer store touchskærm. Systemet er intuitivt opbygget og kan tilpasses den enkelte bruger. Det omfatter også ChatGPT, som gør det muligt at føre en dialog med bilen. Den samlede platform integrerer lydsystem (6 højttalere eller 14 med ELECTRA® 3D by FOCAL), fire USB-C-porte, Bluetooth-forbindelse samt trådløs Apple CarPlay og Android Auto. DS IRIS SYSTEM 2.0 giver desuden adgang til en række tjenester, herunder tilkoblet alarm og “Vehicle Health Report”, som giver overblik over bilens tilstand og sliddele.
  • DS EXTENDED HEAD-UP DISPLAY, der projicerer information i forruden.
  • DS NIGHT VISION, der registrerer fodgængere og dyr i mørke via infrarødt kamera.
  • DIGITAL REARVIEW: Bakspejlet har to visninger: et klassisk spejl eller et vidvinkelkamera. I sidstnævnte fungerer bakspejlet som en skærm og giver optimalt udsyn bagud uanset trafik og lysforhold.
  • FORVARMING AF BATTERI OG KABINE: DS N°7 E-TENSE optimerer opladningen med forvarmning af batteriet, som reducerer ladetiden ved at bringe batteriet op på optimal driftstemperatur inden ankomst til en ladestation. Funktionen kan aktiveres på tre måder: via MyDS-appen, automatisk ved ruteplanlægning med EV Routing eller manuelt via bilens skærm. MyDS gør det også muligt at forvarme kabinen til en ønsket temperatur på 21 °C før afgang.
  • V2L-funktion: DS N°7 kan udstyres med V2L (Vehicle-to-Load). Med en adapter tilsluttet ladestikket kan bilen levere strøm fra højvoltsbatteriet til eksterne enheder. Bilen fungerer dermed som en mobil strømkilde og leverer 230 V til fx computer, el-løbehjul eller drone.

 

 

Komfort og raffinement

DS N°7 er bygget på Stellantis’ STLA Medium-platform. Modellen kan udstyres med DS ACTIVE SCAN SUSPENSION, hvor et kamera analyserer vejens overflade og justerer støddæmperne.

Der er lagt stor vægt på akustisk komfort i udviklingen af DS N°7, så støjniveauet i kabinen lever op til forventningerne til en DS. Den kan desuden fås med akustisk laminerede ruder i både for- og bagdøre, som supplerer den laminerede forrude og de støjdæmpende materialer i kabinen.

Det skaber gode betingelser for lydsystemet ELECTRA® 3D by FOCAL, udviklet til DS Automobiles af den franske lydspecialist. Systemet består af 14 højttalere, heraf to i loftet, samt en forstærker på 690 W, som tilsammen leverer et avanceret 3D-lydbillede med mulighed for at justere lydens højde i kabinen.

Forsæderne har integrerede nakkestøtter og kan fås med varme, ventilation og massage. DS NECK WARMER kan tilføre varme omkring nakken, mens bagsædepassagerer kan få sædevarme og separate ventilationsindstillinger.

DS N°7 tilbyder flere interiørløsninger og materialer til sæder, instrumentbord, midterkonsol samt de øvre dele af dørpanelerne. Uanset om man sidder foran eller bagtil, er der lagt vægt på samme niveau af finish og materialekvalitet. Fladerne er beklædt med bløde materialer, fremhævet med kontrastsyninger eller prægede mønstre og kan kombineres med detaljer i børstet aluminium eller ægte træ afhængigt af udstyrsvariant.

Kendetegn som “Clous de Paris”-prægninger, Pearl Stitching og sæder i Nappa-læder med remdesign er med til at definere interiørets udtryk. Den indirekte belysning er desuden udformet, så den skaber forskellige stemninger afhængigt af farvevalg.

Det digitale instrumentdisplay på 10 tommer og den 16-tommer centrale touchskærm er integreret i instrumentbordet på en diskret måde, hvor fokus fortsat er på materialer og håndværk.

Det X-formede rat, som er en ny signatur for DS, bryder med det traditionelle design. Samtidig giver udformningen nye grebszoner, og midterdelen kan fremhæves med syninger.

 

 

Produktion i Europa

Produktionen af DS N°7 er forankret i Europa. Long Range-batteriet på 97,2 kWh produceres i det nordlige Frankrig på ACC’s gigafactory i Billy-Berclau, mens elmotorerne fremstilles i det østlige Frankrig. Den endelige samling finder sted i Italien på fabrikken i Melfi.

Alcantara® i ÉTOILE-versionerne indeholder 68 % genanvendt materiale. Nappa-læderet er garvet med olivenblade efter en traditionel, ikke-giftig og biologisk nedbrydelig metode. Genanvendte materialer indgår også i tekstiler (60 %), tæpper (75 %) og måtter (96 %). Reduktion af krom til fordel for lak, aluminium og børstet rustfrit stål er ligeledes en del af denne tilgang.

 

Lancering i Danmark er endnu ukendt. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for opdateringer.