September 13, 2018

DS VISER SELVSTÆNDIGHED OG EKSKLUSIVITET MED DEN NYE SUV DS 7 CROSSBACK

DS VISER SELVSTÆNDIGHED OG EKSKLUSIVITET MED DEN NYE SUV DS 7 CROSSBACK

DS er nu helt sin egen. Fra og med den nye DS 7 Crossback er DS-modellerne ikke længere en del af Citroëns modelprogram, men bygget fra bunden til det nye mærke DS Automobiles, der er PSA-koncernens premium brand. DS-mærket har et unikt DNA, som består af både historiske rødder og et modigt avantgarde design, der peger ind i fremtiden. Et mærke, der bevidst skiller sig ud, ikke alene pga. de iøjnefaldende detaljer, men også med banebrydende teknologiske features.

Så præsentationen denne dag i juni er ikke blot en introduktion af en opsigtsvækkende ny bilmodel men et helt nyt bilmærke i Danmark

DS-mærket har et unikt DNA, som består af både historiske rødder og et modigt avantgarde design. Det er et mærke, der tør og vil skille sig ud, ikke alene på de flotte linjer, de mange iøjnefaldende og gennemtænkte detaljer men også på en lang række innovative og banebrydende teknologiske features. Den nye DS 7 Crossback er indbegrebet af fransk knowhow, hvilket kommer til udtryk i kombinationen af udsøgte materialer, fine håndværksmæssige detaljer og teknologiske innovationer.

 

Siden DS Automobiles blev skabt, har iscenesættelsen af lyssignaturerne været kernen i designet. På den nye raffinerede SUV er det ikke anderledes. Den nye DS 7 Crossbacks lygte-signatur giver øjeblikkelig genkendelighed og gør bilen til sin helt egen – dag og nat, foran og bagtil. Med lygter, der ligner facetterede juveler, udsender bilens aktive LED Vision-forlygter et eksklusivt lilla lys, når DS 7 Crossback låses op, før lygterne gradvis drejer 180°. Denne nærmest hypnotiske, visuelle effekt vidner om mærkets stil og originalitet.

DS ACTIVE LED VISION-lygterne giver et helt fantastisk lys, der automatisk tilpasser sig alle forhold. Om dagen markerer lyssignaturen sig med det lodrette kørelys, der er designet som “perler på snor” og forbundet med forlygternes LED-moduler. Afhængigt af ratvinklen, bilens hastighed og vejrbetingelserne kan disse dreje og endda vippes, så lysets rækkevidde herved kan øges eller reduceres. Der er seks tilgængelige funktioner på DS 7 Crossback: Parkering. Town Beam (bykørsel) tilpasset lave hastigheder og bred lysføring. Country Beam (landevej) til hastigheder over 50 km/t med et synsfelt, der er fokuseret på området foran bilen, men som er tilstrækkeligt bredt nok til at opfange evt. fare i vejkanten. Motorway Beam er til kørsel over 110 km/t da forlygterne og modulerne er let løftede for at øge lysets rækkevidde. Funktionen Adverse Weather (regnvejr) aktiveres, når vinduesviskerne aktiveres. Lyskeglen tilpasses så føreren bedre kan se de hvide vejrstriber, hvorimod den primære forlygte reducerer sin styrke for at undgå blænding. High Beam funktionen udløses hver gang ved automatisk skift til fjernlys.

Med bilens DS Night Vision er sikkerheden yderligere optimeret, da bilen ud over den gennemtænkte og innovative lygtesætning også via et infrarødt kamera, der er placeret i kølegitteret, gør det nemmere at registrere fodgængere og dyr på vejbanen op til 100 meter fremme, hvilket giver føreren et optimeret nattesyn.

Føreren kan se et billede af vejen i den digitale instrumentgruppe, hvor diverse farer først vises indrammet i gult og dernæst i rødt sammen med et lydsignal – afhængigt af hvor kritisk faren er. Således advaret kan føreren bedre nå at reagere og forhindre ulykken.

Lygterne har været et af de unikke kendetegn for DS modellerne, præcis som den formidable affjedring var det. Hvilket er et af de historiske usp’er, som den nye DS 7 Crossback også får æren af at byste sig med. Fremsynethed er hovedtemaet for DS ACTIVE SCAN SUSPENSION. Kameraet, der er placeret bag forruden og er elektronisk forbundet med affjedringerne, samt de 4 vognhøjdesensorer og gyro-sensoren analyserer til formålet konstant vejens beskaffenhed og reaktionerne fra DS 7 CROSSBACK (hastighed, ratvinkel, bremser, osv.). De sender data i realtid til en styreboks, som har uafhængig indvirkning på hvert enkelt hjul. Afhængigt af de modtagne informationer sørger den konstant for, at affjedringen bliver hårdere eller blødere. I denne unikke SUV tilføjes både hurtig reaktion og høj kvalitet til sindsroen og kørslen.

Med en stolt tradition for høj kvalitet og godt håndværk er hver detalje og materiale nøje udvalgt og gennemarbejdet. Til din DS kan du blandt andet vælge ægte træ, Alcantara, Nappa-læder og guilloché-mønster på indtrækket. Men selv i de mindste varianter vil det være en hel opdagelsesrejse i lækre detaljer, finesser og mesterligt design gennemtænkt til mindste tråd.

“Alle materialer og hver eneste detalje har referencer til high fashion.” Thierry Metroz, Design Direktør DS Automobiles.

Ud over det karismatiske design og de ovennævnte features er DS 7 Crossback et koncentrat af innovationer, der forbedrer sikkerheden, giver ”peace of mind” bag rattet samt komfort for såvel føreren som passagererne med bla. DS Connected Pilot, et skridt nærmere autonom kørsel, DS Park Pilot, til automatisk parkering samt DS Driver Attention Assist, der opdager tegn på uopmærksomhed og træthed.

DS 7 Crossback kommer med en bred vifte af motorer, herunder tre benzin- og to BlueHDi dieselmotorer, alle med generøse kræfter, drejningsmoment og effektivitet for ekstra fornøjelse og dynamisk køreglæde. I starten af 2019 lanceres ligeledes en plug-in hybrid version – kaldet E-Tense

Den højtydende hybrid E-TENSE kan prale af ikke mindre end 300 hk, firhjulstræk og en rækkevidde på 60 km på ren el[1]. Konstruktionen består af:

  • en 200 hk benzinmotor
  • to elektriske motorer, en for og en bag. Den ekstra strøm, leveret af de to elektriske motorer, giver 80 kW fra hver og op til 90 kW samlet til benzinmotoren, hvilket løber op i en samlet effekt på ikke mindre end 300 hk
  • en elektrisk, automatisk 8-trins-gearkasse
  • et kompakt lithium-ion batteri med en ydeevne på 90 kW smart, placeret under 2. sæderække
  • en elektrisk bagaksel giver 4WD med et drejningsmoment på 450 Nm, hvilket sikrer styrke, fleksibilitet og lydhørhed samt uovertrufne køreegenskaber.

Konstruktionen giver en masse fordele, bl.a. er gulvet næsten fladt i 2.sæderække – en vigtig fordel med hensyn til pladsoptimering. Batteriet kan hurtig-oplades på under 2,5 time, takket være 6,6 kW oplader. Men teknologien gør, at batteriet også genoplades, når bilen decelererer eller via forbrændingsmotoren, når bilen kører. DS 7 Crossback bliver den første bil med denne nye teknologi.

« DS 7 CROSSBACK er den første af DS mærkets 2. generations modeller. Denne raffinerede og teknologiske SUV er en kombination af unik fransk knowhow, håndværksmæssig ekspertise og tekniske innovationer. Det avancerede udstyr giver dynamik, ro i sindet og fantastiske præstationer.  DS 7 CROSSBACK symboliserer således DS’s fremtid – et visionært brand allerede fra de første modeller.

DS 7 CROSSBACK tiltrækker de visionære, de passionerede tilhængere af nyeste tendenser, dem der elsker sport og kunst… kort sagt – kunder der søger nye køreoplevelser og unikke sanseoplevelser. »

Yves Bonnefont, Direktør for DS Automobiles

[1] MVEG homologation cyklus måling.