DS TECHEETAH ubesejret i Monaco

Anden sejr i sæsonen for DS TECHEETAH. António Félix da Costa vinder i Monaco bag rettet på den nye DS E-TENSE FE21.
I fyrstedømmets berømte gader, på den legendariske bane, let modificeret med en enkelt ekstra chikane, lykkedes det den regerende mester António Félix da Costa at vinde løbet og derved sikre DS TECHEETAH den anden sejr i Monaco i træk. Jean-Éric Verge, der stod bag den hurtigste omgang i løbet bag rattet på hans DS E-TENSE FE21, tog fjerdepladsen i E-Prix’et.
Ved at vinde denne lørdag i Monaco for første gang i år, gav António Félix da Costa den anden succes i sæsonen til DS TECHEETAH. Gennem hele løbet, skiftedes Da Costa, Frijns og Evans til at føre løbet men på sidste omgang sikrede den portugisiske kører sejren med en dristig manøvre ved Nouvelle Chikanen. En præstation anerkendt af Thomas Chevaucher, DS Performance Director: “At køre løb i Monaco er altid noget specielt, men at vinde startende fra pole, er det bedst mulige bevis for performanceniveauet på en bil, en kører og et team.”
Jean-Éric Verge, der startede fra fjerde bedste position, rundede en fremragende dag af for holdet ved at tage 4. pladsen og score vigtige point. Dermed klatrede DS TECHEETAH tilbage på 3. pladsen i den samlede stilling i kampen om ABB FIA Formel E verdensesterskabet for teams, kun 7 point fra føreren. Da Costa og Vergne er på henholdsvis 4. og 7. pladsen i det individuelle mesterskab efter et succesfuldt Monaco E-Prix, hvor teamet for andet år i træk vandt på den historiske bane.
Efter et meget succesfuldt og veloverstået Monaco E-Grand Prix, rejser Formel E løbskaravanen for første gang til Mexico, for at køre på Autodrome Miguel E. Abed i Puebla. Programmet er pakket med med et dobbelt-løb, der løber af stablen i weekenden d. 19. og 20. juli, hvor DS TECHEETAHs kørere igen vil forsøge at stå på toppen af podiet ved weekendens udgang.