
SOFISTIKERET DESIGN
DS 7 CROSSBACK understreger sin eksklusivitet via fronten med det let genkendelige og karakteristiske kølergitter: DS WINGS. Kølergitterets sekskantede form indrammer det nye gitterdesign med diamanteffekt og har DS-logoet placeret i midten. De to centrale ribber, som løber langs motorhjelmen, der er bygget i aluminium, fremhæver DS-logoet, og giver fronten et unikt særpræg, der kombinerer både styrke og elegance. De skarpe linjer på for- og bagskærmene tydeliggør de muskuløse linjer og bilens rummelighed.
ET FÆNGSLENDE BLIK
DS ACTIVE LED VISION forener design og teknologi. Siden DS Automobiles så dagens lys for første gang i 1955, har lyssignaturen udgjort et af kerneelementerne i brandets design og været med til at løfte sikkerhedsstandarden i hele branchen. Det banebrydende design er derfor lige så funktionelt, som det er iøjenfaldende.
Baglygterne på DS 7 CROSSBACK bidrager til lyssignaturens styrke og originalitet og inkorporerer et tredimensionelt design, som giver bilen en helt særlig fremtoning. De er baseret på en Full 3D LED-teknologi inspireret af konceptbilen DS E-TENSE, der så dagens lys på den internationale biludstilling i Geneve marts 2016.