Divine DS

Få kendskab til DS-konceptbilerne, frugten af mærkets knowhow inden for
teknologi og design.
Luksus på fransk maner: DIVINE DS er frugten af store modehuses forenede indsats, hver for sig en reference inden for deres speciale, for eksempel broderi fra Maison Lesage og krystaller fra Swarovski. Et bevis på DS’ vilje og evne til at vende op og ned på traditionerne og for første gang inden for bilverdenen kombinere forskellige universer!
DIVINE DS tryllebinder fra første øjekast med sin kraftfulde, ædle og fængslende stil og sin silhuet med fire kompakte døre (4,21 m) i grå metallic med raffineret genskin. Dens ydre med frydefulde kurver præget af sanselighed animeres af stærke grafiske signaturer som ’DS Wings’, de meget rene og skarpe sidelinjer og tagets uafbrudte linjer, som er unikke i verden. Et unikt ydre og et exceptionelt indre! Interiøret er helt og aldeles originalt ved sin dristige formgivning og sin teknologiske karakter, der er arrangeret på en iøjnefaldende og kontrastfyldt måde, der på sofistikeret vis repræsenterer DS’ avantgardisme og raffinement.
Med sit nye, eksklusive koncept kaldet ’Hyper-individualisering’ indvier DIVINE DS en ny livsstil inden for bilverdenen ved at tilbyde sine kunder et indtræksudvalg, der er haute couture værdig, og som fuldstændigt afspejler hver kundes karakter. Konceptet gør det muligt at indrette DIVINE DS’ kabine med tre forskellige udskiftelige universer, der hver har en unik og iøjnefaldende personlighed.
DS DIVINEs silhuet er livlig og temperamentsfuld takket være glasdelenes futuristiske og avantgardistiske karakter med en kombination af de rullende blinklys og laserteknologi, små klapper i taget, der åbner sig for at give plads til et bakkamera, en optimeret aerodynamik osv. Indvendigt er teknologierne arrangeret med en førerplads i ’cockpit’-stil, og alt er digitalt (berøringsskærm, holografisk display osv.).